Generalforsamling og forårsmøde 2022
D. 3. maj 2022 blev DES generalforsamling og forårsmødet 2022 afholdt på Aarhus Universitet. Du kan læse referatet af generalforsamlingen på hjemmesiden her. Efter seks år i bestyrelsen gik Christina Dahm og Betina Thuesen ud af bestyrelsen. En stor tak til dem begge for deres indsats og samarbejde igennem de seks år fra resten af bestyrelsen. Det betyder også, at vi har fået en ny formand for Selskabet - Julie Werenberg Dreier (tidligere næstformand) blev valgt som formand på generalforsamlingen. Dertil blev Terese Sara Høj Jørgensen fra Københavns Universitet valgt ind – velkommen Terese, vi ser frem til samarbejdet! Det konstituerende bestyrelsesmøde afholdes d. 7. juni 2022. Temaet for forårsmødet var i år ”Epidemiological methods to study early life exposure and later health and disease”. Det var en god dag med spændende oplæg samt flash talks fra yngre forskere. Du kan læse et engelsk resumé af forårsmødet herunder og på hjemmesiden, skrevet af Lau C. Thygesen.
Spring meeting in Aarhus, 3 May 2022
The spring meeting 2022 in the Danish Epidemiology Society was about epidemiological methods to study early life exposure and later health and disease. The meeting was held at Aarhus University on 3 May 2022. The meeting had several presentations focusing on early life exposures including exposures during pregnancy, childhood and adolescence and later health. Speakers included professors Cecilia Ramlau-Hansen and Tina Kold Jensen, associate professor Mina Händel and postdocs Jessica Bengtsson and Line Hjort. Furthermore, three flash talks by Katja Biering Leth-Møller, Anne Gaml-Sørensen and Mette Jørgensen Langergaard were part of the program. All presentations were very clear showing impressive studies and careful analyses. Several general topics came up in all talks including the impressive data sources available in Denmark on early life exposures and health outcomes including e.g. the Danish National Birth Cohort and Odense Child Cohort, but also the nationwide registers making it possible to follow persons for health care utilization and socioeconomic exposures during long time periods. Furthermore, all talks focused on how potential biases could have influenced the study results but also presented how careful epidemiological considerations can limit the influence of information bias, selection bias and confounding. Alternative designs including natural experiments and triangulation methods were approaches used to limit or evaluate the influence of confounding. Another element presented especially relevant in studies of early life exposures were mediation analyses to evaluate the mechanisms of how early exposures could influence later health. Epidemiological studies with careful evaluation of potential biases and sensitivity analyses are essential, which was clearly highlighted by the presentations at the spring meeting.
|
|
Hilsen fra formanden
Kære medlemmer, Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for opbakningen og fordi I har valgt mig til jeres nye formand ved Selskabets generalforsamling d. 3. maj 2022. Det er en stor ære og jeg glæder mig meget til at fortsætte det gode samarbejde med Bestyrelsen om de mange spændende igangværende og kommende initiativer. Jeg vil også gerne rette en stor tak til Christina Dahm, afgående formand for DES, som igennem de seneste fire år har stået i spidsen for Selskabet. Christina har ydet en enorm indsats og har navigeret Selskabet igennem en svær periode, hvor Coronakrisen har gjort det ekstraordinært vanskeligt at planlægge og afholde de sædvanlige møder og arrangementer og hvor de færreste aktiviteter har kunne gennemføres på almindelig vis. Alligevel er det lykkedes, og det skal hun have en kæmpe tak for. Det er derfor også med stor ydmyghed at jeg nu overtager dette ansvar. Først og fremmest glæder jeg mig meget til vores store 30-års Jubilæumsårsmøde d. 25.-26. oktober i Nyborg, hvor vi skal fejre Dansk epidemiologi og vores Selskab. Her vil vi hylde både tidligere, nuværende og fremtidige generationer af danske epidemiologer og tage pulsen på epidemiologien i 2022. Jeg glæder mig også til at styrke arbejdet og ambitionen om at skabe de bedst mulige vilkår for brug af sundhedsdata, således at det potentiale og den store værdi, der ligger i epidemiologisk forskning kan udfolde sig - og i bredest muligt omfang komme vores sundhedsvæsen og samfund til gavn. Og så håber jeg også at tiden snart igen er til at genoptage DES’ internationale relationer og arbejde - det vil jeg i hvert fald gøre mit for. Slutteligt vil jeg nok en gang sige tak for jeres tillid. Jeg glæder mig utroligt til at komme i gang med arbejdet. Julie Werenberg Dreier Formand, Dansk Epidemiologisk Selskab
|
|
Nyt tiltag fra Selskabets udvalg: liste med epidemiologiske eksperter på Selskabets hjemmeside
Epidemiologiske problemstillinger er centrale for folkesundheden, for politiske beslutninger og for samfundsøkonomien. Som epidemiologer ved vi, at disse problemstillinger ofte er komplekse og vi vil derfor gerne stille os til rådighed for at hjælpe journalister med formidlingen og evalueringen af problemstillingerne. Eksperter som kommer til at fremgå af listen, har alle givet tilsagn om at stå til rådighed for journalister på frivillig basis. Vi kan ikke garantere, at en konkret ekspert har mulighed for at hjælpe på ethvert givet tidspunkt, men vi er sikre på, at de vil være imødekommende. Selv om eksperterne er medlemmer af Dansk Epidemiologisk Selskab (DES), repræsenterer de sig selv og udtaler sig ikke på vegne af DES. DES som forening kan derfor ikke påtage sig noget ansvar for eksperternes bistand. Eksempel på præsentation af ekspert:
Henrik Støvring (dr.med., ph.d. og cand.scient.) er lektor i biostatistik på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Han har 20 års erfaring med befolkningsstudier baseret på registerdata, fremskrivninger af sygdomsbyrde (hvor mange vil have en given sygdom om X år?), metodeproblemer i epidemiologiske studier og evaluering af screeningsprogrammer. Han har erfaring som ekspert for Tjekdet.dk og TV2, og med forskningsformidling i videnskab.dk, JyllandsPosten og WeekendAvisen. Mobil: 2233 5586 E-mail: stovring@ph.au.dk Sådan fungerer det:
- Hvis du ønsker at stå på listen, sender du en mail markeret med ordet ”medieekspert” til DES’s officielle email-adresse (dansk.epidemiologisk.selskab@outlook.dk), hvor du præsenterer dig ud fra ovenstående skabelon.
- Du kan løbende tilmelde dig ved at skrive til samme email-adresse og vil så blive tilføjet.
- En måned før næste forårsmøde sendes en mail til alle på listen, som tilbydes mulighed for at opdatere deres info.
- Modtager vi ikke et bekræftende svar fra dig senest 14 dage efter forårsmødet om, at du fortsat ønsker at være på listen, fjernes du fra listen.
|
|
Medlemskab af Det Nationale Partnerskab for Sundhedsdata til Forskning, Kvalitetsudvikling og Innovation.
Dansk Epidemiologisk Selskab er sammen med en lang række andre interessenter på sundhedsdataområdet medlem af Det Nationale Partnerskab for Sundhedsdata, hvor formand for DES, Julie Werenberg Dreier, er udpeget som repræsentant. Partnerskabet har til formål at skabe et forum, hvor relevante aktører inden for sundhedsvæsenet, forskningsmiljøer og life science industrien mødes og drøfter brugen af danske sundhedsdata til forskning, kvalitetsudvikling og innovation. Partnerskabet skal være et forum for udveksling af viden og erfaringer om værdifuld brug af sundhedsdata samt drøftelse af behov, udfordringer og mulige initiativer for bedre dataanvendelse med fokus på at respektere borgernes ret til fortrolighed og databeskyttelse. Primære fokusområder ved Partnerskabets første møder har været drøftelse og inputs til:
- Den fælles vision for bedre brug af sundhedsdata, som er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner, KL, Danmarks Statistik og Nationalt Genom Center. DES er desuden med i en følgegruppe for realiseringen af visionsarbejdet. Læs mere om visionen her
- Analyse af juridiske rammer for brug af sundhedsdata til forskning og udvikling af innovative løsninger, som er udarbejdet af pwc og kammeradvokaten Poul Schmidt på vegne af Danish Life Science Cluster. Læs mere om rapporten her
I kan holde Jer orienterede om Partnerskabets aktiviteter og møder her
|
|
Merete Osler og epidemiologien hædres med Marie og August Krogh Prisen 2022
I vinter indstillede DES bestyrelsen professor, overlæge og DES-medlem Merete Osler til Marie og August Krogh Prisen 2022, og d. 27. april fik vi den fantastiske nyhed, at netop Merete havde modtaget prisen. Stort tillykke, Merete! Merete Osler er ansat på Københavns Universitet og i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hendes forskning har fokus på sociale faktorers betydning for sygdomsudvikling, behandling og overlevelse. Hun har ikke alene beskrevet de sociale uligheder i helbred, men især analyseret mekanismerne bag. Resultaterne fra hendes forskning har vist at forskelle i livsstil ikke alene kan forklare de sociale gradienter i helbred, men at selektion tidligt og senere i livet spiller en væsentlig rolle. Derudover har hun vist hvordan samspillet mellem psykisk og somatisk sygdom, forskelle i brug af sundhedsvæsenets ydelser og effekt af behandling er væsentlige mekanismer bag sociale forskelle i sygdomsprognose. Som en del af denne forskning har hun etableret store kohorter og registerprojekter. Hun har også anvendt avancerede familiedesign til at belyse betydningen af genetisk selektion for sammenhænge mellem en række risikofaktorer og sygdom. Disse ressourcer har bidraget til forskning på højt internationalt niveau i opvækstforholdenes betydning for social mobilitet, helbred og overlevelse. Merete Osler er epidemiolog i ordets bedste forstand og har formået at koble kliniske problemer og komplicerede statistiske analyser sammen. Derfor med denne pris, også et stort tillykke til epidemiologien og DES. Merete blev overrakt prisen og hædret på årsmødet for de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) d. 29. april 2022. Du kan læse mere og se billeder fra LVS-årsmødet på vores egen hjemmeside (her), på LVS’ hjemmeside: https://selskaberne.dk/artikler/nyhed/merete-osler-haedres-med-marie-august-krogh-prisen og Novo Nordisk Fondens hjemmeside: https://novonordiskfonden.dk/en/prizes/marie-og-august-krogh-prisen/ og https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/pioner-inden-for-epidemiologisk-forskning-beloennes-med-pris/
|
Møde og konferencer
- Guest lecture by Gary Taubes, U.S.A. on Obesity and Diabetes d. 8. Juni 2022 kl. 8.45-10 (obesity) og 10.15-11.30 (diabetes) I Mærsktårnet, the Holst Auditorium. Hosted by PhD Graduate Programme ’Basic Metabolic Research’, chaired by professor emeritus Thorkild IA Sørensen. Læs mere her
- DoHAD conference (Development origins of Health and Disease) med temaet: 'Social and Environmental Disruptions in DOHaD: Successful Interventions for a Healthy Future' i Vancouver, Canada d. 27.-31. august 2022 (åben for late breaking abstracts nu) www.dohad2022.com
- DES Efterårsmøde ’Epidemiological developments – past, present and future’ d. 25.-26. oktober 2022 på Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg. Læs mere på vores hjemmeside her.
|
|
Stillingsopslag:
PhD fellowship/Postdoc/Assistant Professor within the Complexity and Big Data Group at Section of Epidemiology, Department of Public Health, University of Copenhagen (deadline 19th June 2022): PhD fellowship/Postdoc/Assistant Professor within the Complexity and Big Data Group (ku.dk) Senior Epidemiologist, Real World Evidence at Novo Nordisk, Søborg (deadline 31st May 2022): https://www.novonordisk.com/content/nncorp/global/en/careers/find-a-job/job-ad.245245.en_GB.html
|
|
|
|
|