Høringsvar vedr. forbedringer af metoderne til populationsdannelse i Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS)

Høringssvar fra Dansk Epidemiologisk Selskab til Sundhedsdatastyrelsen vedr. forbedringer af metoderne til populationsdannelse i Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS) 

D. 01/12-2023

Dansk Epidemiologisk Selskab (DES) takker for muligheden for at kommentere på høringsmaterialet fra Sundhedsdatastyrelsen vedr. forbedring af metoderne til populationsdannelse i RUKS. 

I DES ser vi det som en afgørende forbedring, at man ved populationsdannelsen i RUKS fremover undgår at inddrage fremtidige hændelser og data med tilbagevirkende kraft, hvilket vil sikre, at estimater for både forekomst og incidens af sygdomstilfælde beregnes efter gældende epidemiologiske metoder og praksis. 

Vi ser desuden positivt på princippet om, at tidshorisonten for vurdering af inklusionskriterier (look-back), som udgangspunkt ensrettes, hvilket især er væsentligt, når sygdomsforekomsten vurderes over tid. Vi bemærker dog, at mens princippet sikrer, at look-back perioden ikke overstiger et fastsat antal år, så sikrer det derimod ikke, at der er data tilgængelig for hele look-back perioden. For de fleste af sygdommene i RUKS er der valgt en look-back periode på 10 år, og for disse gælder, at populationerne først er baseret på det fulde datagrundlag fra 2007 og frem (når populationen dannes via diagnoser fra Landspatientregistret og recepter fra Lægemiddelstatistik Registret) og fra 2014 og frem når indikationsdata fra recepterne er afgørende for populationsdannelsen. Disse forhold er bemærket i høringsmaterialet, men vi anbefaler at dette også tydeligt markeres i al statistik, der produceres på baggrund af populationerne i RUKS (fx direkte markering i grafer), især hvis statistikken bruges som led i monitoreringen af udvikling i sygdommene over tid. 

I forhold til de enkelte sygdomme i RUKS mener vi i DES, at det giver god mening at differentiere look-back perioden (fx fuldt look-back for demens, og kortere perioder for fx skizofreni og astma), og disse beslutninger fremstår velbegrundede i materialet. Vi ser desuden positivt på Sundhedsdatastyrelsens ambition om fremadrettet at inddrage nye datakilder (fx laboratoriedatabasen, sygehusmedicin-registret, kvalitetsdatabaser m.fl.) for at forbedre algoritmerne. 

Slutteligt, selvom Sundhedsdatastyrelsen primært har efterspurgt kommentarer på den nye metode, har vi også følgende bemærkninger vedrørende populationsdannelsen for diabetes.

• Antallet af personer med diabetes samt varigheden af diabetes i RUKS underestimeres, da detudelukkende er baseret på data fra Landspatientregistret og Lægemiddelstatistik Registret. I diabetesregistret udviklet af Steno København anvendes tillige LABKA, Dansk Voksen DiabetesDatabase (DVDD), DiaBase og Sygesikringsregisteret (SSR). Hvor RUKS identificerer 300.000personer med diabetes i Danmark i 2022, identificerer Stenos register 350.000 personer meddiabetes (https://videncenterfordiabetes.dk). Det er primært personer med type 2 diabetes(T2D), der ikke kommer i RUKS, da type 1 diabetes (T1D) oftere vil være registreret med en hospitalsdiagnose. Det anbefales at følgende datakilder inddrages i populationsudvælgelsen:LABKA, Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD), DiaBase og Sygesikringsregisteret (SSR).
  
  Antallet af T1D i diabetespopulationen i RUKS underestimeres, da første kriterie i ’Flowdiagram for klassifikation af diabetestype’ på side 66 er brug af T2D medicin (Lægemidler til sænkning af blodsukkeret, ekskl. insuliner). Det bevirker, at personer med T1D vil blive klassificeret som T2D selv, hvis de har en hospitalsdiagnose for T1D og bruger insulin, hvis personen påbegynder behandling med f.eks. en GLP-1 analog. Det anbefales i stedet, at personer med diabetes først klassificeres som T1D og først senere klassificeres som T2D, hvis de efterfølgende opfylder kriterierne herfor. 
  
  
• Fjernelsen af visse medicintyper fra listen af diabetesmedicin grundet øget brug blandt personer uden diabetes giver god mening. I den sammenhæng er det dog relevant at vide om eksklusionen af f.eks. SGLT2 inhibitorerne dapagliflozin (A10BK01) og empagliflozin (A10BK03) fra listen af T2D-medicin sker for hele perioden fra 1997 eller blot fra tidspunktet, hvor indikationen for disse medicintyper blev ændret til også at inkludere personer uden diabetes. 

Med venlig hilsen