Joint Membership med IEA

Joint membership med International Epidemiological Association (IEA)

Som medlem af DES har du mulighed for at få et joint membership hos IEA (International Epidemiological Association), det vil sige en tilføjelse af medlemskab hos IEA til dit medlemskab hos DES.

IEA har til formål at facilitere kommunikation mellem epidemiologiske forskere og undervisere på tværs af lande i hele verdenen samt fremme brugen af epidemiologi i forskellige sektorer. IEA afholder i den forbindelse videnskabelige møder og seminarer, publicerer tidsskrifter, bøger, rapporter m.m. inden for epidemiologi.

Som joint member vil du få de samme fordele som almindelige medlemmer af IEA, herunder adgang til tidsskriftet International Journal of Epidemiology. Hvis du oplever problemer med din tilmelding bedes du henvende dig til dansk.epidemiologisk.selskab@outlook.dk.