| §1 | Dansk Epidemiologisk Selskab har til formål at forbedre vilkårene for epidemiologisk udviklingsarbejde ved at:
- arbejde for en tværfaglig præ- og postgraduat uddannelse og forskning inden for epidemiologien.
- fremme det videnskabelige samarbejde mellem selskabets medlemmer.
- fremme det videnskabelige samarbejde med andre videnskabelige selskaber.
| |
| |
| §2 | Som
medlemmer optages personer med interesse for epidemiologisk forskning.
Selskabet er åbent for alle faggrupper. Indmeldelse sker efter skriftlig
motiveret begrundelse til bestyrelsen. Udmeldelse sker skriftligt til
kassereren og effektueres førstkommende 01.04. Har et medlem ikke betalt
kontingent i to år, betragtes vedkommende som udmeldt. Genoptagelse kan
kun ske efter betaling af restancen. Hvis et medlem arbejder åbenlyst
mod selskabets interesser, kan han, efter sagen er forelagt
generalforsamlingen, ekskluderes af selskabet. | |
| |
| §3 | Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling efter forslag fra bestyrelsen. | |
| |
| §4 | Bestyrelsen
består af fem medlemmer samt redaktøren af DESorientering. Derudover
vælges en suppleant. Valg til bestyrelsen foregår på
generalforsamlingen. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen,
medens næstformand, sekretær og kasserer konstitueres af bestyrelsen.
Der tilstræbes en faglig sammensætning af bestyrelsen, så den svarer til
andelen blandt medlemmerne. Dog skal mindst et bestyrelsesmedlem komme
fra en anden faggruppe end lægerne, og mindst et medlem skal være læge.
Såfremt medlemmer ønsker at indsende forslag til de ledige poster, skal
forslagene være bestyrelsen i hænde senest 3 dage før
generalforsamlingen.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år af gangen. Genvalg kan ske 2
gange. Valgene sker forskudt så henholdsvis tre og to
bestyrelsesmedlemmer er på valg af gangen. I tilfælde af to eller flere
kandidater til en ledig post skal afstemningen foregå skriftligt.
I tilfælde af vakance på formandspladsen, fungerer næstformanden som
formand indtil første ordinære generalforsamling.
| |
| |
| §5 | Den
ordinære generalforsamling vælger to revisorer for to år af gangen.
Revisorerne kan genvælges to gange. Valget sker forskudt med et år. | |
| |
| §6 | Selskabet forpligtes ved underskrift af formand og kasserer i forening. | |
| |
| §7 | Selskabet er medlem af Dansk medicinsk Selskab. | |
| |
| §8 | Generalforsamlingen
er øverste myndighed i alle selskabets anliggender og afholdes en gang
årligt i perioden 01.03-31.12. Den indkaldes skriftlig med dagsorden
mindst 14 dage inden afholdelsen. Forslag der ønskes behandlet på
generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før
mødet. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af
forsamlingen. Generalforsamlingen afgør alt ved simpel majoritet (se dog
paragraf 11). Skriftlig afstemning skal anvendes, hvis ønske herom
fremsættes på generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved
personligt møde. | |
| |
| §9 | Generalforsamlingen skal have følgende dagsorden:
- Valg af dirigent og referent.
- Formandens beretning.
- Eventuelle udvalgsberetninger.
- Indkomne forslag.
- Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent.
- Valg, med angivelse af hvem der er på valg, om vedkommende kan genvælges samt bestyrelsens forslag til nyvalg.
- Nedsættelse af udvalg.
- Eventuelt.
| |
| |
| §10 | Bestyrelsen
formulerer selv sin forrretningsorden. Der nedsættes udvalg efter
behov. Mindst et bestyrelsesmedlem skal være medlem af sådanne udvalg. | |
| |
| §11 | Ekstraordinær
generalforsamling finder sted såfremt et flertal i bestyrelsen
beslutter dette, eller når mindst 25 medlemmer fremsætter skriftlig
begæring herom til bestyrelsen. Begæringen skal indeholde angivelse af,
hvad der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Den ekstraordinære
generalforsamling skal afholdes senest seks uger efter begæringen og
indkaldes med mindst 14 dages varsel. | |
| |
| §12 | Ændringer
i lovene kan ske på enhver generalforsamling, såfremt mindst 1/4 af
medlemmerne er til stede og mindst ¾ af de afgivne stemmer er for
forslaget. Er dette ikke tilfældet, kan der indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling. Er mindst ¾ af de afgivne stemmer for forslaget,
uanset det fremmødte antal medlemmer, er forslaget vedtaget. Forslag til
ændringer skal være medlemmerne i hænde senest 14 dage før
generalforsamlingen. | |
| |
| §13 | Selskabets
ophør kan kun finde sted efter at være vedtaget på en
generalforsamling, på hvis dagsorden emnet har været anført. Før
opløsningen er gyldig, skal den godkendes med mindst ¾ af de afgivne
stemmer ved en urafstemning blandt selskabets medlemmer. I tilfælde af
ophør, fordeles selskabets eventuelle formue i henhold til
generalforsamlingens beslutning. | |
| |
| | Vedtaget på selskabets generalforsamling d. 12. september 2003 |