Links‎ > ‎

Debat

Ny EU-lovgivning kan true unik dansk registerforskning

"Nye EU-regler om aktivt samtykke, kan ændre måden, data indsamles på, og vi kan risikere, at de gode, danske registre og databaser bliver ringere eller i værste til ødelagt." Læs kronikken her.




Kommentarer fra Kræftens Bekæmpelse på den nye Databeskyttelsesforordnin                                                      











Indlæg " Gevinsterne ved forskning overgår langt de få uheldige sagertil Dagens Medicin d. 26. august 2016.









Data protection update: trilogue agreement reached on 15 December 2015

To read the trilogue agreement, please click HERE.

To read the Welcome Trust's comments on the trilogue agreement, please click HERE.



Letter on the Data Protection Regulation
 
The high level letter on the Data Protection Regulation was published in the Times where Lau Thygesen has signed on behalf og the Danish Society of Epidemiology.
 
 
 
 
Sundhedsdata kan redde liv

Jyllandsposten har bragt en kronik skrevet af Allan Flyvbjerg, Morten Freil, Adam Wolf, og Ida Sofie Jensen omhandlende brugen af sundhedsdata, og hvordan forskeres adgang til patient- og sundhedsdata er afgørende nødvendig for at sikre patienterne den bedst mulige behandling.
Læs kronikken HER.


Deklaration fra WMA vedr. sundhedsdata og biobanker

The World Medical Association har lavet en deklaration omkring de etiske aspekter vedr. sundhedsdatabaser og biobanker.
Et udkast fra WMA's arbejdsgruppe kan læses HER.


The Association of the Nordic Cancer Registries kommentering på WMA's deklaration kan læses HER.


Danske sundhedsdata bruges for lidt

Se Jørn Olsens debatindlæg i Jyllandsposten omkring brugen af danske sundhedsdata ved at klikke HER.


Ministerrådets version af dataregulativet

Ministerrådet (Counsil of Europe) er kommet med deres version af det kommende regulativ om databeskyttelse. Klik HER for at komme hen til deres forslag.



Jørn Olsens artikel omkring databeskyttelse er udgivet i IJE

Jørn Olsens artikel omkring databeskyttelse "Data protection and epidemiological research: a new EU regulation is in the pipeline" er blevet publiceret i International Journal af Epidemiology, august 2014.

Artiklen er tilgængelig på følgende link:
http://ije.oxfordjournals.org/content/early/2014/08/16/ije.dyu165.full?keytype=ref&ijkey=7F99lTNvNXbMraX


Eller som PDF ved at klikke HER.



The Stata Journal Prize Announcement


The Stata Journal Editors’ Prize for 2013 went to Erik Thorlund Parner and Per Kragh Andersen. The aim of the prize is to reward contributions to the Stata community for one or more outstanding articles published in the Journal in the previous three calendar years. The prize recognizes the outstanding article on “Regression analysis of censored data using pseudo-observations” (Parner and Andersen 2010).


For more information about the prize and the two recipients click HERE.



Åbent brev til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dansk Epidemiologisk Selskab har sammen med Dansk Selskab for Folkesundhed sendt et åbent brev til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedrørende adgang til de danske sundhedsregistre. Brevet kan læses HER.



Report in EJPH from the Independent Expert Group

Please click HERE to see the report from the Independent Expert Group on the Future of European Public Health Research.  



Opdatering omkring EU's regulativforslag om databeskyttelse


Vi har forsøgt at holde DES medlemmerne orienteret om udviklingen i EU's regulativforslag om databeskyttelse og bringer i denne serie 2 vigtige nye bidrag. Som det fremgår af disse, har vi fået støtte både fra en leder i Nature:

http://www.nature.com/news/privacy-in-the-digital-age-1.12978

og fra Science Europe.

(http://www.scienceeurope.org/downloads)

Begge bringer gode argumenter for, hvorfor lovgivning om databeskyttelse er en vigtig sag for forskningen (ikke blot den epidemiologiske forskning), og dette aspekt skulle have haft en langt mere fremtrædende rolle, da man startede med at skrive regulativet.

Man kan måske håbe på, at man i EU vil starte helt forfra og sikre et mere differentieret syn på princippet om informeret samtykke ved brug af alle typer data i forskningen.


Jørn Olsen



Følgende kronik blev bragt i forkortet udgave af Weekend Avisen 19/4, 2013.

Forskning, journalistik, pressefrihed og databeskyttelse

De trykte medier har det svært og har haft det svært i mange år. Ingen ved, hvor det ender, og vil vi overhovedet have papiraviser i et land som Danmark om 10 år? Vi vil fortsat have en elektronisk nyhedsdækning, men det vil have en anden karakter, og hvem vil varetage den dybdeborende journalistik?

I samme periode stiger antallet af videnskabelige tidsskrifter og videnskabelige artikler (anslået antal i 2008 på 1.350.000 peer reviewede artikler) og forskerne vil (har) overtaget nogle af journalisternes opgaver. Alt tyder på, at også denne udvikling vil fortsætte.

Information og oplysning er nødvendige forudsætninger for et demokrati. En stigende del af oplysningsopgaven varetages nu af forskere mere end af journalister. Mange forskere ansættes med opgaver, der omfatter studier af årsagssammenhænge, der er knyttet til tid og sted og til den politiske udvikling. De ansættes i forskningsområder, der rækker ind over det journalistiske territorium. De forsker i virkningen af politiske tiltag, og de beskriver aktuelle kår for bestemte befolkningsgrupper i bestemte tidsperioder.  Disse ’anvendte forskere’ bruges flittigt af journalister både i de trykte og elektroniske medier, måske fordi de to faggrupper ligner hinanden meget.

Deres arbejdsopgaver har mange lighedspunkter, men deres arbejdsbetingelser er meget forskellige. Hvis forskerne skal have bedre betingelser for at kunne løse dette ekspanderende arbejdsområde, må de have bedre juridiske redskaber end nu. Specielt for de forskere der arbejder med følsomme data, hvilket fx gælder al sundhedsvidenskabelig forskning. Meget tyder på, at disse juridiske redskaber i stedet bliver forringet af ny lovgivning fra EU. Det drejer sig om et nyt udkast til et regulativ om databeskyttelse, som Danmark skal rette sig efter.

Pressefrihed er et af disse juridiske redskaber, som skal sikre befolkningen mod urimelige overgreb. Ifølge Grundlovens paragraf 77 har vi pressefrihed – ret til at offentliggøre vore tanker uden censur, men med ansvar overfor domstolene og pressenævnet. Pressefrihed skal sikre, at befolkningen har de informationer, de skal bruge for at gøre et demokrati funktionsdygtigt.

Forskerne har ikke forskningsfrihed med samme rettigheder, og traditionen for adgang til information er helt anderledes.  Med et juridisk udgangspunkt har man været mere interesseret i at beskytte data end mennesker. Selvom det er sket med gode historiske begrundelser, er tiden måske alligevel kommet til et eftersyn.

Et medicinsk forskningsprojekt skal inden det startes igennem op til to kontrolinstanser, begge med censur funktion – Den Videnskabsetiske Komite og Datatilsynet. Mindst en af disse komiteer skal godkende et forskningsprojekt, inden det kan gå i gang. Det gælder også for de forskningsprojekter, hvor der er større etiske problemer ved ikke at gennemføre forskningsprojektet end ved at gennemføre det. Analogien til Pressenævnet er Udvalget for Videnskabelig Uredelighed, så eftercensur processen har fællestræk.

Den helt afgørende forskel er dog, at adgang til persondata af følsom karakter (fx alle data om helbred) skal baseres på et informeret samtykke bortset fra nogle få undtagelsesbestemmelser, som tolkes meget forskelligt i de forskellige EU-lande. Det er disse forskelle, som EU nu vil fjerne eller mindske. Dette informerede samtykke skal endog været specifikt, dvs. omhandle brug af data til et helt konkret formål – ikke blot til ’forskning’.

Kravet om informeret samtykke gør det selvklart vanskeligt/umuligt at forske i noget, hvor de personer, der skal give deres samtykke, har noget at skjule. Hvordan skal man undersøge fejlbehandlinger eller utilsigtede bivirkninger, hvis de personer, der kan stilles til ansvar, kan stoppe undersøgelsen ved ikke at give deres samtykke? Eller hvordan skal det praktisk gøres, hvis forskerne skal bruge allerede eksisterende data fra tusinder eller millioner af mennesker, hvad forskerne ofte gør. Det er let teknisk at sikre, at denne forskning kan gøres uden risiko for at personlige oplysninger falder i de forkerte hænder. Forskerne har ofte ingen adgang til navn, cpr numre eller lignede, og behøver heller ikke disse oplysninger efter datamaterialet er samlet.

Kravet om informeret samtykke stammer fra Helsinki Deklarationen, hvormed lægeforeninger verden over i 1964 ville sætte et stop for uetiske forsøg på mennesker. Under anden verdenskrig havde man gennemført smertefulde og farlige lægevidenskabelige forsøg på KZ-fanger, og kravet om informeret samtykke giver god mening ved forsøg, hvor man udsætter patienter for en ny behandling, der kan have både fordele og ulemper. Hvis man indgår i et forsøg med det formål at få ny viden, så skal man naturligvis selv tage stilling til det på et informeret grundlag, især hvis dette forsøg rummer en risiko. Ingen anfægter det, men en meget stor del af forskningen er ikke baseret på forsøg, men på at udnytte de data vi allerede har til at forstå vor verden bedre. Her er der ingen risiko for den enkelte borger, men kun for dem, der har noget, de ønsker skjult. Her burde principper om aktindsigt i højere grad gælde end principper om databeskyttelse. Her burde man sikre, at data kan bruges -  i stil med det loven om pressefrihed sikrer. Naturligvis med ansvar over for domstole og efterkontrolinstanser.

Forskerne laver nu disse undersøgelser baseret på undtagelsesbestemmelser, som mange i EU gerne ser skærpet.  Mange ønsker, at kravet om informeret samtykke kun kan brydes, hvis nationens sikkerhed står på spil, fx en ny dødelig fugleinfluenza, der breder sig epidemisk i befolkning. Man overser, at forskning baseret på allerede eksisterende data indsamlet til et andet formål kan skabe vigtig viden til gavn for befolkningen og til gavn for vort demokrati i det ’åbne samfund’. Der er langt større etiske problemer ved ikke at bruge disse informationer end ved at bruge dem.

Bliver denne EU-udvikling i lovgivningen vedtaget bremses brugen af meget værdifulde datamaterialer. Datamaterialer, der kan bruges til at forbedre vore muligheder for at forebygge sygdomme og forbedre behandlingen for patienterne. Man havde desværre ikke disse forskningsopgaver i tankerne da Grundloven blev skrevet, så derfor er der ikke nogen grundlovssikret ret til forskning. Men i et demokrati er forskningen ikke en ret men en pligt og en helt nødvendig forudsætning for at forbedre vort samfund og demokrati. Det er bekymrende, at juristerne i Bruxelles ikke har vist mere forståelse for forskningen vilkår. I stedet for at støtte ideen om de åbne samfund går udviklingen i EU åbenbart den modsatte vej. Den 29. maj 2013 skal Europaparlamentet stemme om de mere end  3000 ændringsforslag, der er stillet til det nye regulativ of databeskyttelse.

Der står meget på spil, og man kan undre sig over, at universiteterne ikke har været mere aktive i debatten. De nordiske lande, UK, Holland og andre bør have en fælles holdning til forskningens rolle i et demokratisk samfund, hvor adgang til information svækkes af en mindre og mindre trykt presse og med færre midler til den forskningsbaserede journalistik.

Jørn Olsen, professor i Epidemiologi og Socialmedicin ved AU og UCLA
Kragelunds alle 14
8270 Højbjerg

 


Proposal by DCS, ENCR and ANCR

Proposal of the Danish Cancer Society (DCS), European Network of Cancer Registries (ENCR), and Association of the Nordic Cancer Registries (ANCR) on the proposed General Data Protection Regulation (GDRP) of the European Parliament and of the Council of the European Union can be viewed by clicking HERE.

 



Rapport af Evert Ben van Veen

Evert Ben van Veen har skrevet en rapport, der sammenligner LIBE's synspunkter med det eksisterende udkast til en forordning om databeskyttelse. Rapporten kan findes ved at klikke HER.



Rapport fra LIBE

Den seneste rapport fra LIBE angående et EU direktiv om databeskyttelse kan findes ved at klikke HER samt en video ved at klikke HER.



EU direktiv om databeskyttelse

I forbindelse med EU arbejde med databeskyttelse, har Jørn Olsen skrevet en kronik i Politiken, bragt den 17. april 2012. Du kan læse kronikken her: Datasikkerhed sættes over sundheden - kronik af Jørn Olsen.

Vi har dernæst indsendt høringssvar til Justitsministeriet, som du kan læse HER.


 

Adgang til data og andre nødvendige dele af forskningens infrastruktur

Bestyrelsen i DES har udsent en mail til den administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Shmith, og Sundhedsministeren, Astrid Krag, vedrørende overflytning af driften af medicinalregistrene fra Sundhedsstyrelsen til Statens Serum Institut.Læs brevet HER.

Som respons på dette har vi modtaget et brev fra Mads Melbye, Statens Serum Institut.

Læs brevet HER



 

Udsendelse af brev til EU-parlamentarikere

Bestyrelsen i DES har udsendt et brev som svar på EU's revision af det eksisterende direktiv om databeskyttelse til de danske politikere i Europa Parlamentet samt europaminister Nicolai Wammen.

Læs brevet HER.




Open Letter from Scandinavian Research Institutions

Open Letter from Scandinavian Research Institutions concerning changes in the European data protection directive
Læs brevet HER